Ingredienser
Til 4 portioner:
250 g rensede rabarberstængler
10 g friske mynteblade
2 spsk citronsaft
(Skræl citronen, før du presser den)
Sursød lage.
200 g lyst rørsukker
2 dl æbleeddike
20 gram havsalt
Brede strimler af 1/2 citron
Strejf af chiliflager
Tilberedning
Skær rabarberne i tynde skiver. Er de for tykke, er oplevelsen for klodset.
Kom på skift rabarberne og mynteblade ned i et rent syltetøjsglas.
Hæld citronsaften henover.
Sursød lage.
Bring alle ingredienserne i kog og lad det koge, indtil sukkeret er opløst.
Hæld den kogende lage hen over rabarberne, væsken skulle gerne dække rabarberne.
Tip
Denne rabarberpickles kan spises til al slags kød - vældig flot på en buffet.
God Appetit!
Hilsen Lindas køkken