Flagstangen ved kirke og forsamlingshus kan ses vidt omkring - og er flaget oppe, er det noget af det første man ser, når man kommer til Tårup – uanset hvilken vej man kommer. Uanset vejret et det et smukt syn – og ved sin placering fremstår det som hele landsbyens flag.
Kirkens personale sørger for flagning på de kirkelige flagdage, og når der er familiefest i forsamlingshuset, sørger lejerne af forsamlingshuset for flagningen.
Men hvad med de andre officielle flagdage?
Kongelige fødselsdage, Danmarks befrielse, Valdemars Dag, Grundlovsdag osv. Det drejer sig om 12 flagdage.
Det er her Tårups Flaghejserlaug tager over!
- og det gør de på disse dage:
- 5. februar - HKH Kronprinsessen
- 6. februar - HKH Prinsesse Marie
- 9. april - Danmarks besættelse (halv stang til 12:00)
- 16. april - HM Dronningen
- 29. april - HKH Prs. Benedikte
- 5. maj - Danmarks befrielse
- 26. maj - HKH Kronprinsen
- 5. juni - Grundlovsdag
- 7. juni - HKH Prins Joachim
- 11. juni - HKH Prins Henrik
- 15. juni - Valdemars dag / Genforeningsdag
- 5. september - De udsendtes dag
- 1. januar 2019 - Nytårsdag
Til dig der har en flagstang i din have, skal der også lyde en opfordring fra Tårup Flaghejserlaug: Flag sammen med Flaghejserlauget og vær med til på festlig måde, at markere de officielle flagdage i Danmark.
Følgende er medlem af flaghejserlauget: Jan Jansen, Ove Hjorth, Viggo Hansen, Eskild Albjerg, Frank Jørgensen, Michael Gertsen, Arne Buhrkall, Marianne og Erik Kvistgaard
Bestil en flagning
Flaghejserlauget har vedtaget, at det skal være muligt at bestille en flagning. Det vil sige at flagstængerne sættes op ved de 4 indkørselsveje. Det kunne være hvis nogen ønsker at markere en rund fødselsdag, et bryllup (herunder sølv, guld, diamant o.s.v.) eller anden festlig anledning.
I så fald kontakter man laugets formand, Michael Gertsen - tlf. 2618 7090 eller helst på mail
For denne "ekstra flagning" vil Flaghejserlauget blive glad for et tilskud på 250 kr. til den årlige sommergrill for laugets medlemmer.
Det er et smukt syn når der flages ved indkørselsvejene, fra kirkens flagstang og blandt adskillige der har flag og flagstang. De fleste flagdage falder fra april til juni. I den periode er der også mange turister der passerer gennem Tårup på vej til campingpladser, sommerhuse eller på cykelrute 8 - Østersøruten - og her vækker flagningen helt sikkert også opmærksomhed og glæde.
Håbet er at endnu flere "flagstangs-ejere" vil følge trop på flagdagene.