12. oktober 2021:
Tirsdag aften var der høstfest i Tårup-Frørup Seniorklub - den gode gamle slags, fra før Corona - med Sørens gode suppe og oksekød med peberrodssovs. Ikke at forglemme kaffen og de hjemmebagte småkager.
Seniorklubbens komité havde dygtigt sammensat aftenens program med god mad, fællessang og musikalsk underholdning med et oplysende fugletema.
Gruppen ”Musik fra hjertet” bestående af guitar, harmonika, kontrabas/mandolin samt 3 sanglærker sørgede for den musikalske del af festen, og forøgede samtidig vores viden om fuglenes forunderlige liv.
"Lev dit liv mens du har det" kunne sagtens være valgsproget for denne hyggelige aften i Seniorklubben, hvor en hel del nye medlemmer også var kommet til. Dejligt at vi bliver flere.
Kjeld fra komitéen bød velkommen til Høstfesten i Tårup Forsamlingshus
- og vi fornemmede hurtigt på snakken, at alle havde glædet sig meget til at Seniorklubben kunne komme rigtigt i gang igen.
Mens vi forventningsfulde venter på suppen.
"Musik fra hjertet" leverede også musikken under middagen.
- og der blev igen snakket hyggeligt snakket omkring bordene i forsamlingshuset.
Mange tak til Komitéen for en rigtig god aften i Tårup Forsamlingshus.
Næste arrangement i Tårup-Frørup Seniorklub er torsdag den 18. november kl. 14 i Tårup Forsamlingshus, hvor vi skal høre et spændende foredrag med Kresten Drejergaard om "Hulekirker i Tyrkiet."
Kom bare - vi har sagtens hjerterum til flere...
© foto og reportage Steen Jensen