02. april 2020:
Se, nu på søndag er det Palmesøndag, den dag, der indleder den såkaldte ”Stille uge.” Vi kalder den ofte Påske-ugen, men hvis det skal være helt korrekt, begynder denne først på Påskedag og strækker sig en uge frem til første søndag efter påske, sådan at den stille uge stod som afslutningen af fastetiden og optakt til den store fest påskemorgen.
Oprindelsen til den stille uge, stammer fra Romerrigets tid under kejser Konstantin (312-337), hvor han forbød alle forlystelser i de sidste dage inden påske. Men i forhold til sådan en stille uge må man sige, at vi vist for første gang i historien nu er gået ind i den fjerde total stille uge, hvor både vore landsbyer og verdens storbyer næste ligger helt øde hen. Danmark og verden er stort set lukket ned, som det siges.
Selv under 2. verdenskrig kunne man dog så vidt jeg ved som regel få lov at gå på restaurant, i teatret eller til koncert, og i hvert fald i det hele taget forsamles, selv om der var perioder med spærretid og udgangsforbud. Men f.eks. alsang eller fællessang blomstrede, som vi kan se af disse linjer fra Historielærerforeningen:
”Det først alsangsstævne i Danmark fandt sted i Aalborg den 4. juli 1940 på initiativ fra Sammenslutningen af Arbejdersangkor i Aalborg og Nr. Sundby, som havde planlagt fire sangaftener hen over sommeren. Til det første arrangement mødte ca. 1.500 deltagere op på en regnvåd sportsplads, og i løbet af de fire sangaftener steg deltager antallet til ca. 10.000. Fænomenet spredte sig hurtigt til resten af landet. I august og september 1940 samledes folk over hele landet til alsang. Et højdepunkt blev nået den 1. september 1940, hvor alsangsstævner over hele landet i alt samlede flere end 700.000 deltagere.”
I dag må vi så ikke samles flere end ti mennesker, ja måske snart højst tre, hvis ikke man er i familie med hinanden, så det er en meget underlig tid, vi lige nu lever i. Men vi kan dog synge med Philip Faber online eller via radio eller alene i badet (hvor det klinger så godt).
Under alle omstændigheder er det et stort savn for os alle, at vi ikke kan komme i kirke eller se fodboldkamp, gå i biografen eller mødes på caféer og i private sammenhænge til f.eks. en god påske-frokost.
Lykkeligvis har vi først på ugen fået grund til en forhåbning om, at livet gradvist kan vende tilbage til en mere normal dagligdag, selv om jeg ikke er i tvivl om, at vi skal være tålmodige og det vil tage tid. Og visse ting bliver måske aldrig helt som i de var, set i bakspejlet, lykkelige dage, før Corona-virus forandrede verden. Alligevel synes jeg, vi skal gøre vores bedste for at se fremad med håb og forventning.
For forår og påske, varmere dage med sol og blomstring, fornyelse af livet og budskabet om opstandelse har dog stadig evne og styrke til at trænge igennem, så vi kan mærke, at vi lever. Og det er virkelig opmuntrende. Lige nu (onsdag-torsdag) taler biskopper, minister og regering sammen med de sundhedsfagligt kyndige om, hvorvidt man måske kan få gennemført nogle påske-gudstjenester trods tidligere meddelelse om, at alle tjenester skulle aflyses til og med 2.påskedag. Vi må se.
Jeg ønsker alle en glædelig påske, med lys, varme og solskin, og med begrundet håb om kommende gode tider. Fred være med jer.
Venlig hilsen
André Friis Møller