Udsnit af Altertavlen i Frørup Kirke, der kun ses i fastetiden.
Dåb ved kort tjeneste på 1. søndag efter Corona-meddelelse:
Se, nu er det ikke en helt almindelig søndag i fasten, fordi vi har disse undtagelsestilstande i f. m. Corona, men når vi er samlede om dåben, synes jeg også vi skulle have et stykke af evangeliet med i dag. Og selv om vi har den tredje søndag i fasten, så at påsken snart står for døren, valgte jeg et stykke om helbredelse af spedalskhed, fordi jeg synes Lukas-evangeliet fremstiller en situation, der måske kan kaste lidt lys over vores forandrede dagligdag. Om det er Corona-virus eller spedalskhed, vi taler om, så er det noget, enhver af os ønsker at være fri for. Men det er ikke meningen, at de forskellige bibelske fortællinger om helbredelse skal gøre os naive, ufornuftige eller uforsigtige og dumdristige, fordi vi tænker, at Gud nok skal hjælpe.
Nej som jeg sagde forleden til en børnegudstjeneste, hvor vi talte om skabelse, Darwin og Big-bang-teorier, så behøver vi ikke at elske naturlovene, men vi gør klogt i at prøve at forstå dem og respektere dem, at indrette os efter dem, så vi ikke tankeløst kaster os ud fra et højt tårn eller tager med et overfyldt tog, hvor vi vil knuse og omfavne alle i Jesu navn. Man må tage sine forholdsregler og prøve at opføre sig hensigtsmæssigt.
Men fortællingen om de spedalske er jo alligevel opmuntrende, idet dog alle ti blev rene, selv om den slags så at sige var mod alle odds. De ni af dem fortsatte, som de trods alt også havde fået besked på, hen til præsterne, selv om de allerede på vejen derhen blev rene, men den tiende var overbevist om, at det rigtige var at vende tilbage til Jesus og takke Gud.
Om nu nogen af os i dag skulle opleve både sygdom og helbredelse, så er jeg sikker på vi ville takke de læger og sygeplejersker, det sundhedsvæsen, der måtte være involveret, men jeg tænker også, at vi i vores stille sind ville takke Gud, fordi den kristne grundtanke er, at Gud i en eller anden forstand står bag alt eller er Herre over alt, hvad der sker i verden og i menneskers liv.
Den tanke skal som sagt ikke gøre os uansvarlige, men vi skal netop vide, at vi har pligt til tage os af hinanden, vise hensyn og være ansvarlige på samme måde som vi er i forhold til os selv. Elsk din næste som dig selv, som det hedder –det skal være vores bestræbelse. Og alt hvad der hænder os af godt, det kan vi takke Gud for og den eller dem, vi i vore mellemmenneskelige forhold skylder tak. Så lad os, i gode tider såvel som i svære tider, prøve at leve i tro, med håb, og i indbyrdes kærlighed og respekt. Amen.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Og lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
André Friis Møller
Den almindeligvis lukkede del af altertavlen i Frørup Kirke, der kun ses i fastetiden.
© foto Elisabeth Mechlenburg Møller