Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Nini Theilades træningskugle

 Nini Theilades træningskugle

Oplev den verdensberømte balletdanser Nini Theilades træningskugle
Søndag d. 22 august kl. 15.30 indvies Theilade-kuglen på Vejenlyst. Der vil også være mulighed for selv at gå på opdagelse i træningskuglen.
Den verdensberømte balletdanser Nini Theilades træningskugle er genskabt og kan opleves fra d. 22. august til og med 19. september på Vejenlyst.

Det er med stor fornøjelse, at Skolerne i Oure i samarbejde med Vejenlyst Galleri nu kan præsentere Theilade-kuglen i dens genskabte form. Det sker søndag d. 22 august kl. 15.30 på Vejenlyst med bl.a en introduktion af dansehistoriker Eva Tarp og koreograf Ingrid Vejen Kristensen, som vil fortælle om projektets tilblivelse. Der vil være mulighed for at opleve - eller selv gå på optagelse i træningskuglen.

Efter afslutningen af træningskuglens udstillingsperiode på Vejenlyst og et år frem, vil der være mulighed for at institutioner, dansekompagnier og andre interesserede frit kan låne træningskuglen med hjem i op til en måned.

Nini Theilade ville udfordre danserens kropsbevidsthed Kuglen er et koreografisk ‘bevægelseslaboratorium’, der samtidig kan bruges til selvtræning. I modsætning til at stå ved barren i en dansesal med spejle, hvor danseren iagttager sig selv udefra, inviterer kuglen til at træne med mere fokus på bevægelsen indefra og rette opmærksomheden på udførelsen. Egentlig var det vel rastløshed, der fik den verdensberømte danser og koreograf, Nini Theilade, til at sætte sig ned og tegne en mobil, kugleformet metalkonstruktion, som kunne udfordre danseren i et tredimensionelt rum. Hun opnåede verdenspatent på ‘Theilade-kuglen’, som blev en fast del af hendes undervisning. I de efterladte papirer, som Theilade testamenterede til Skolerne i Oure, fandt man en række fotos og tegninger af kuglen. Træningskuglen blev første gang præsenteret i 1970 på Svendborg Teater og blev siden en del af Theilades balletskole i Lyon, hvor hun flyttede til i 1979.

Verdensdanser på Skolerne i Oure Genopdagelsen af kuglen har vakt stor begejstring på Skolerne i Oure, hvor Nini var tilknyttet den sidste fjerdedel af sit liv. “Nini Theilades træningskugle er efter vores mening et fantastisk redskab til at udvide ens kropsforståelse, pirre ens koreografiske nysgerrighed og få en fornemmelse af kroppen i rummet,” siger Ingrid Kristensen, projektleder på projektet og fast tilknyttet danselinjen på Oure Højskole.

Om Nini Theilade Nini blev født i 1915 på Java og døde i 2018 på Sydfyn. Theilade nåede i sit 102 år lange liv både at indtage og betage verden. Hun har kendt og arbejdet sammen med nogle af sin samtids største og mest opsigtsvækkende kunstnere - danset i kostumer kreeret af Salvador Dalí til musik komponeret af Debussy. Allerede som 14-årig dansede hun sit eget soloprogram i Haag og blev så stor en succes, at hun kom på turné først i Europa og siden i USA. Hun kom til Hollywood, hvor hun optrådte under den navnkundige instruktør og teaterleder, Max Reinhardt og optrådte i Hollywood-filmen ‘A Midsummer Night's Dream’. Samtidig var hun optaget af selv at skabe og udvikle sin kunstform - dansen. Det fik hende blandt andet til at skabe træningskuglen.

Udlån af træningskuglen Tilmelding til lån af træningskugle ved kontakt til; Lisbeth Pogel Jensen på 62383837 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Info omkring træningskugle ved Ingrid Vejen Kristensen på 27201917 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det er gratis at låne, dog skal man selv bekoste transportudgifter. Kuglen kan skilles og transporteres på en trailer.

Begivenhedsoversigt

Startdato søndag 22-08-2021 15:30
Bemærk venligst Gratis entré
Det foregår Nordholt Gård

gamlenyheder

Gamle nyheder

Her kan du se mange af de nyheder Tårupportalen har bragt, om stort og småt i landsbylivet gennem årene 2013 - 2023

Find alle nyhederne her - bemærk at det godt kan tage lidt tid at hente dem alle frem fra gemmerne

Tårupportrætter

Portrætter af landsbybeboere.

Tårupportalen ville i alle årene gerne fortælle om beboerne og om de erhvervsdrivende i Tårup.

Det kom der en række portrætter ud af, som du fortsat kan finde her på den lokalhistoriske Tårupportal.

Mød dem alle her: Erhvervsdrivende - Aktive beboere

Tårup Foredragsforening

Tårup Foredragsforening

lever i bedste velgående og arrangerer fire årlige velbesøgte foredragsaftener i Tårup Forsamlingshus.
To af arrangementerne kombineres med fællesspisning, hvor stegt flæsk og persillesovs er på menuen.

Læs alt om foredragsforeningens arrangementer 2013-2023

Lokalvejret

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!

Følg den lokale vejrsituation i Tårup netop nu