Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Dannebrog har i sin 800 årige historie også været samlingspunkt i mørke tider - og indgydt mod, optimisme og sammenhold.

På en uges tid har en ny Facebook-gruppe – “Flager for fællesskab på afstand!” – fået omkring 6.000 medlemmer, der poster billeder af, hvordan de bruger flaget i alle mulige afskygninger til at markere et fællesskab i disse tider, hvor myndighederne opfordrer til samfundssind.

Martin Godsk fra Åbyhøj etablerede gruppen, fordi hans egen facebookprofil på det nærmeste blev væltet efter han delte et opslag med sit eget flag.
“Jeg hejste flaget dagen efter dronningens tale, fordi jeg syntes det var det rigtige at gøre. Hvis ikke flaget skulle være et godt symbol i disse dage, hvor statsministeren og dronningen opfordrer til samfundssind, så ved jeg ikke hvad det skulle være,” fortæller Martin Godsk.

Glæde hos Danmarks-Samfundets formand 
Hos formanden for Danmarks-Samfundet, Erik Fage-Pedersen fra Silkeborg, vækker oplysningen om Dannebrogs-trenden stor glæde. “Det er dejligt. Der er ingen tvivl om at Dannebrog er et samlende symbol, så det er meget fint at man tager det op. Det kan vi kun være meget tilfredse med,” siger Erik Fage-Pedersen.
Der har dog lydt enkelte kritiske røster, blandt andet at det var ‘misbrug’ af flaget, og at man ikke skulle ‘fejre corona’. Men det afviser Danmarks-Samfundets formand på det kraftigste:“Nej, det synes jeg bestemt ikke, tværtimod. Altså folk kan lægge de mærkeligste ting i flaget. Men under krigen blev Dannebrog flittigt brugt for at vise at man var samlet om den danske konge og den danske nation. Det er naturligt, at man i krisetider finder noget at samles om, og det er Dannebrog et godt eksempel på,” siger formanden.

Derfor følger Tårup Flaghejserlaug den hurtigt voksende "landsbevægelse" og hejser flaget. Det gør vi for at vise fællesskab, og vi hejser flaget hver lørdag, frem til vores myndigheder siger vi kan ånde lettet op.
Flaghejserlauget opfordrer alle med flagstang til at gøre det samme, og være med til at vise fællesskab i Tårup, på trods af den fysiske afstand vi skal holde til hinanden.

Venlig hilsen
Michael Gertsen
Tårup flaghejserlaug

Tårup flaghejserlaug

  • Default
  • Title
  • Date
  • Random
load more hold SHIFT key to load all load all