Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Tårup Landsbyråd

for sammenhold, identitet og trivsel

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Landsbyerne i Nyborg Kommune arbejder/samarbejder ud fra "Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune". (Rev. maj 2016)

Arbejdet er organiseret således:

  • Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune består af et antal lokale råd i Nyborg Kommunes landdistrikt, der hver er udpeget på lokale møder.
  • De lokale råd (f.eks. Tårup Landsbyråd) udgør kernen i hele landsbysamarbejdet og er suveræne i sit virke.
  • De lokale råd sender repræsentanter til Det Fælles Landsbyråd.
  • Det Fælles Landsbyråd er debatforum i forhold til den fælles landdistriktspolitik i kommunen, og vælger Landdistriktsudvalget.
  • Landdistriktsudvalget virker som forretningsudvalg for Det Fælles Landsbyråd, og står for den direkte kontakt mellem landsbysamarbejdet og kommunen.
  • Den overordnede målsætning for landsbysamarbejdet fastlægges på et årsmøde for alle borgere i Nyborg Kommune.

Nyborg Fælles Landsbyråd (FLR)

er sammensat af repræsentanter fra Landsbyrådene i Nyborg Kommune og fungerer på følgende baggrund:

Kilde:  "Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune". (Rev. maj 2016)

Formål for Det Fælles Landsbyråd

  • at udgøre det fælles debatforum for landdistriktspolitikken i kommunen.
  • at repræsentere det kommunale landsbysamarbejde generelt, både nationalt og internationalt.
  • at deltage i kommunale arbejdsgrupper og udvalg.
  • at arbejde på en styrkelse af den generelle landdistriktspolitik efter de overordnede retningslinier fra årsmødet.
  • at arbejde på en synliggørelse af landdistrikternes livsvilkår og beboernes trivsel.
  • at inspirere og stimulere de lokale råd til at udvikle og forbedre kvaliteter og værdier i deres lokalområde.
  • at inspirere til og assistere ved finansieringen af fælles og individuelle projekter blandt de lokale råd ved hjælp af fondsansøgninger og lignende.
  • at udstikke overordnede retningslinier for forvaltning af fællesmidler.

- og i forhold til  Retningslinjer for Det Fælles Landsbyråd

  • Det Fælles Landsbyråd er Landsbysamarbejdets øverste myndighed.
  • Det Fælles Landsbyråd består af repræsentanter fra samtlige lokale råd. Hvert lokalt råd har 1 stemme.
  • Det Fælles Landsbyråd mødes mindst 4 gange om året eller når et flertal af Det Fælles Landsbyråds medlemmer ønsker det. Møder indkaldes skriftligt med 14 dages varsel af formanden for Landdistriktsudvalget.
  • Dagsorden udarbejdes på baggrund af aktuelle emner og lokale ønsker. Dagsordenen publiceres sammen med indkaldelsen, der sendes til hvert lokalt råds kontaktperson
  • Eén gang om året – inden 1. marts – fremlægges årsberetning og revideret regnskab til godkendelse for Det Fælles Landsbyråd på et orienterings- og valgmøde (generalforsamling).

Læs mere om arbejdet i Det Fælles Landsbyråd på rådets website: www.nyborg-landsbyraad.dk

Landdistriktsudvalget (LDU)

er efter vedtægterne sammensat af medlemmer fra Det Fælles Landsbyråd (FLR) og fungerer på følgende baggrund:

Kilde:  "Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune". (Rev. maj 2016)

Formål for Landdistriktsudvalget:

  • Landdistriktsudvalget virker som forretningsudvalg for Landsbysamarbejdet og udgør bl.a. det direkte kommunikationsled til kommunen.
  • At deltage i kommunale arbejdsgrupper og udvalg under hensyn til de til enhver tid gældende samarbejdsaftaler med kommunen.
  • At forvalte det fælles landsbysamarbejdes midler efter budgettets retningslinjer.

Retningslinjer for Landdistriktsudvalget:

  • Landdistriktsudvalget udgør forretningsudvalg for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune med Det Fælles Landsbyråd.
  • Landdistriktsudvalget konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær.
  • Landdistriktsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
  • Landdistriktsudvalget skal hvert år inden udgangen af februar udarbejde en årsberetning og et revideret regnskab til godkendelse i Det Fælles Landsbyråd jfr. § 4.5.
  • Landdistriktsudvalget udarbejder budgetforslag for alle lokale råd for det kommende år umiddelbart efter årsmødet under hensyntagen til de overordnede målsætninger der er udstukket på årsmødet. Budgettet skal godkendes af Det Fælles Landsbyråd inden det forelægges kommunen.

Du kan finde dagsordner og referater fra møderne i  LDU og FLR på www.nyborg-landsbyraad.dk

 

 

Tårup Byvej - Bækvej

  • 1