Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Dobbeltkoncert: Camille Grey & Ise

Dobbeltkoncert: Camille Grey & Ise

Dobbeltkoncert: Camille Grey & Ise

Camille Grey beskriver sig selv som en original “storytelling country singer-songwriter". Hun er historiefortæller og har mange års live-erfaring og udgivet flere albums. Hovedinstrumenterne er den inderlige sangstemme og den sjældne autoharpe kendt fra amerikansk old time country, men med en uddannelse som musiklærer kan hun begå sig på forskellige instrumenter. Camille har også fordybet sig i sangteknik på Cathrine Sadolins “Complete Vocal Institute” og deltaget i flere sangskriver-workshops igennem Dansk Musiker Forbund og Koda – senest langt ude i Arizonas magiske ørken på helligt Navajo Nation land med støtte fra Inge Hasselbalch-Larsens mindelegat.

Ise fandt sig selv i rollen bag pianoet i det klædelige indie-vise univers på sin seneste udgivelse, den anmelderroste og håndspillede EP ”Født på kanten” fra 2019. Hun blev egentlig kendt i offentligheden med sin smukke fortolkning af Kashmirs godnatsang ”Splittet til atomer” og siden signet af Playground Music med albummet ”Kø på Himalaya” (Henrik Marstal og Kasper Rasmussen).

I 2017 udgav hun et alternativt album med fortolkninger af sange fra Højskolesangbogen med Jeppe Skovbakke (I Got you on Tape), Adi Zukanovic (årets danske musiker, Steppeulven 2017) Mikkel Plough (Mike Turner m.fl.) og Jeppe Gram (Tue West).

D. 17 juni 2022 er Ise aktuel med singlen Halvdrømt. Singlen er startskuddet på et kommende album, der for hver sang eksperimenterer mere og mere med poesien. Ise har opdaget, at det til tider kan være befriende at trække på digtets logik frem for sangtekstens tradition.

Begivenhedsoversigt

Startdato lørdag 24-06-2023 16:30
Pris 150 kr.
Arrangør Bækvej 9's Stuekoncerter - Kunstrum Fyn
Bemærk venligst Kunstrum Fyn ligger lade til & der vil være mad og bar. Dørene åbner kl. 16
Det foregår Kunstrum Fyn