29. juni 2022:
Anne Knudsen og Peter Lillelund Jensen er netop her i juni flyttet til Kirke Alle 4 i Tårup. De har solgt deres hus i Skibby ved Frederikssund på Sjælland og har nu slået sig ned i Tårup.
Anne har familie i Refsvindinge og dermed en tilknytning til området her omkring - for Peter er det et helt nyt område. Anne har læst en del om Tårup på Tårupportalen inden de flyttede hertil.
Anne arbejder ved GF's hovedkontor i Odense og Peter er medejer i et VVS-firma i København.
Anne er meget interesseret i ridning og har en hest opstaldet på Vormark Alle og i Peters sparsomme fritid vil han gerne på tur på sin racercykel - også sammen med cykelryttere fra Nyborg cykelklub.
Tårupportalen ønsker Anne og Peter hjertelig velkommen til Tårup og på gensyn i fællesskabet.
© foto og tekst Steen Jensen