Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

06. november 2017:  

Tårupportalen har erfaret at Ellen Larsen her fra Tårup stiller op til Seniorrådet i Nyborg Kommune. I denne forbindelse har Tårupportalen spurgt Ellen om, hvad der driver hende til at engagere sig i dette arbejde.

Valget til Seniorrådet gennemføres samtidig med kommunalvalget den 21. november 2017. 

Alle der er fyldt 60 år på valgdagen, og som på valgdagen har fast bopæl i Nyborg Kommune har stemmeret. Borgere over 60 år i Nyborg Kommune modtager et valgkort inden valget, der medbringes til valgstedet.

Ellen Larsen, Tårup

- Hvilke overvejelser fik dig til at stille op til Seniorrådet for 4 år siden og er det stadigvæk de samme overvejelser, du gør dig, når du stiller op igen?

Dengang var det især kommunens madordning, der interesserede mig. Nu, hvor jeg har siddet i seniorrådet i et år, og er begyndt at få et indblik i, hvad ældreområdet også indeholder, har jeg fundet ud af, at det er et meget spændende område med meget forskellige udfordringer, og jeg vil fortsat gerne være med til at arbejde for at gøre Nyborg til Danmarks bedste kommune at blive gammel i. Jeg finder det desuden vigtigt, at hele kommunen, også de små lokalsamfund, er repræsenteret i rådet.

- Hvordan oplevede du arbejdet i Seniorrådet, da du trådte ind som medlem?

Fra den første dag har jeg oplevet et meget engageret Seniorråd, som i en meget positiv ånd har samarbejdet med politikere og embedsmænd. Et seniorråd, som har stillet kritiske, men relevante spørgsmål til de emner, der var på dagsordenen, er kommet med løsningsforslag og har inddraget problemer fra deres eget bagland.

- Hvilke områder har seniorrådet arbejdet med, mens du har været medlem?

Seniorrådet har hvert år faste dagsordenspunkter, f.eks. budget og revidering af kommunens kvalitetsstandarder. Derudover har vi bl.a. arbejdet med udmøntning af værdighedsmilliarden, hvoraf Nyborgs andel udgør ca. ½ %, tilfredshedsudersøgelser, klippekortsordningen og evaluering af Projekt varmtvandstræning.

- Seniorrådets opgave er blandt andet at medvirke til, at de ældre i kommunen løbende bliver orienteret om nye tiltag i kommunen, som har betydning for ældre. Hvordan griber I det an i Seniorrådet ?

Når en sag har været behandlet i Ældreudvalget, bliver det sat på dagsordenen til Seniorrådets næste møde, enten som en efterretnings
sag, eller med mulighed for høringssvar, afhængig af emnets art. Desuden deltager ældrechefen i første del af Seniorrådets møder, således at vi kan drøfte relevante emner med hende. På samme måde har andre medarbejdere f. eks. Madhusets chef, Borgerrådgiveren og Rosengårdens leder deltaget ad hoc i vores møder. Efterfølgende kan rådets formand gennem dagspressen orientere borgerne.

- Seniorrådets opgave er også, at holde sig orienteret om de ældres ønsker og behov. Har du ideer til, hvordan det gøres bedst muligt?

Seniorrådets medlemmer deltager gerne i diverse konferencer under Danske Ældreråd. Flere er aktive i Ældresagen, og alle har på den ene eller anden måde kontakt til kommunens ældre, f.eks. via aktivcentre og plejecentre. Vi bestræber os på at være lyttende og viderebringe de problemstilinger, vi støder på. Endelig kunne man måske … med Forsamlingshusets velvilje …... holde et årligt ” mini-borgermøde for 60+ere ” i den lille sal.

- Oplever du, at der blandt de ældre i kommunen er interesse for Seniorrådets arbejde ? - og hvordan fornemmes det?

Det viser sig, at mange stadig har svært ved at skelne mellem Ældresagen og Seniorrådet eller Ældrerådet, som det hedder i de fleste kommuner. Ældresagen er en forening, som alle over 18 år kan melde sig ind i, mens Seniorrådet er valgt af og blandt borgere, som er fyldt 60 år på valgdagen. Seniorrådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i alle sager, som vedrører den ældre del af befolkningen. Vi håber at tilstedevalget – samme dag og sted som kommune- og regionsvalg – vil være med til at højne stemmeprocenten og synliggøre Seniorrådet.

- Oplever du, at politikerne og embedsmændene lytter til jer i Seniorrådet?

Som nævnt har vi et meget positivt samarbejde, og jeg oplever i høj grad, at der bliver lyttet til Seniorrådet i Nyborg Kommune.

- Hvis du bliver valgt ind i Seniorrådet – hvordan kommer vi til at mærke det som ældre i Tårup?

Det er svært at afgive valgløfter, når Seniorrådet kun er et rådgivende organ, men har man relevante spørgsmål eller problemstillinger, er man altid velkommen til at henvende sig til mig, så vil jeg tage det med på næste møde.

- Hvad tænker du at 60+erne selv kan gøre for at få et godt ældreliv i de små landsbyer som Tårup og Frørup?

Vær aktive ! Ikke bare fysisk, men også mentalt. Forskningen viser, at bevaring af sociale funktioner i høj grad er med til at bevare livsglæde og godt humør. Altså: Dyrk jeres interesser, gerne i selskab med andre. Deltag i de aktiviteter, der tilbydes i Forsamlingshuset.

-

Det er flot at Ellen vil prioritere sin tid og stille op til Nyborg Kommunes Seniorråd. Hvis Ellen bliver valgt ind i rådet, har seniorerne i vores to små landsbyer Tårup og Frørup, en god og direkte forbindelse til kommunalpolitikerne, der har med seniorernes forhold at gøre.

Hvis du er 60+er så husk også at benytte din stemme til Seniorådet ved kommunalvalget den 21. november 2017. De personlige stemmer er afgørende for, hvem der kommer med i Seniorrådet. Landsbyerne skal også have en stemme.

Se vedtægterne for Seniorrådet i Nyborg Kommune og se forretningsordenen for Seniorrådet

© foto og interview Steen Jensen

 

Tårup Landsbyråd har fået ny...

29. april 2020: Interview med Mette Bro Jansen, formand for Tårup Landsbyråd. På en kølig...

Laurits og Johannes -...

31. oktober 2019: Tårup Portalen har modtaget brev fra Laurits og Johannes, der er ved...

Modelbyggeren i Frørup

Højt oppe i Svinget i Frørup sidder Finn Jensen ofte i sit lille fyrrum og hygger sig med sin...

Rene Kjær blev landschamp...

Fra Stald Kjærgårdens Nytårs hilsen 2018. 2018 blev året, hvor René Kjær satte flere personlige...

Annes forunderlige verden...

Anne Pedersen har tegnet siden hun var barn - og det er hun fortsat med og har gjort til sin...

47½ år på samme arbejdsplads

Eskild Albjerg, der bor på Tårup Byvej i Tårup, har valgt at gå på pension efter 47½ års...

Sven-Erik og Motetkoret

Nyborg Motetkor gav koncert i Tårup Kirke den 5. december, her medvirkede en af landsbyens beboere...

Erik - 25 år med...

Tårup 1. december 2017: Erik Jensen, Haulund Landbrug i Tårup har den 3. december 25 års jubilæum,...

Ellen og Seniorrådet

06. november 2017: Tårupportalen har erfaret at Ellen Larsen her fra Tårup stiller op til...

Horselund - blandt...

1. august 2017: Tårupportalen tog sammen med Ingrid Ulskov Matthiesen på besøg hos Elna Finsen og...

Vi skilles ikke før vi er...

12. juni 2017: Tårup - Frørup Seniorklubs komite står for en perlerække af arrangementer for...

Besøg hos keramiker Lea-Mi...

11. maj 2017: Tårupportalen tog i dag sammen med Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd, på besøg...

Dorte og landsbytræet

11. november 2016 Formand for Nyborg fælles Landsbyråd og medlem af Tårup Landsbyråd Dorte Søemod,...

Elmer og broerne

Den 01. november 2016 havde Tårupportalen et hyggeligt besøg af en af Tårups ældste beboere Elmer...

CASE 10-18, årgang 1919

25. juni 2015 Tårup portalen var på besøg hos Poul Hansen på Højløkke og fik lov til - på lige fod...