Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Valgflæsk 2021

28. oktober 2021: 

valgflaesk21

Torsdag aften havde Tårup Foredragsforening inviteret til "Valgflæsk 2021" i Tårup Forsamlingshus.
Programmet var helt enkelt sat sammen af stegt flæsk og persillesovs og et topmøde mellem spidskandidaterne fra Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, til kommunalvalg 2021 i Nyborg Kommune.

Tårup Forsamlingshus var til lejligheden fyldt helt op med sultne og veloplagte, politisk forventningsfulde deltagere. Helt klar til at få et indtryk af den aktuelle politiske situation og en selvvurdering af styrkeforholdet mellem rød og blå blok i Nyborg kommune.

Valgflæsk 2021 i Tårup Foredragsforening

Hans Henriksen, der var indforskrevet til lejligheden, påtog sig straks rollen som dirigent af slagets gang.
Men inden Hans kunne sige sæt i gang, var der lige et programpunkt først. 

Valgflæsk 2021 i Tårup Foredragsforening

Efter 6 timer med 44 kg. flæsk var Linda og Erik klar både med flæsket og ikke mindst persillesovsen.

Valgflæsk 2021 i Tårup Foredragsforening

 Som gjorde stor lykke rundt omkring ved bordene.

Valgflæsk 2021 i Tårup Foredragsforening

Ved et enkelt bord blev der lige tid til lidt intern drøftelse efter flæsket - måske om for og imod blokpolitik - hvem ved?

Valgflæsk 2021 i Tårup Foredragsforening

Herefter blev den politiske del af foredragsaftenen skudt i gang. 

Valgflæsk 2021 i Tårup Forsamlingshus

Først med en 5 minutters politisk borgmesterkandidatpræsentation på skift. 

Valgflæsk 2021 i Tårup Forsamlingshus

Efterfulgt af en to minutters replika, alt imens vi bevarede den gode stemning.

Valgflæsk 2021 i Tårup Forsamlingshus

Som lovet under velkomsten til aftenen, blev der også tid til - i to omgange - at deltagerne i foredragsaftenen kunne stille spørgsmål til de fire politikere.

Venstresvingsspor ved Langæblevej

Hvor spørgsmålet igen blev rejst om etablering af et venstresvingsspor, ved det farlige Langæblekryds på Svendborg landevej. Ikke mindst på grund af de færdselsulykker der sker her, og den stærkt øgede trafik efter udbygningen af sommerhusområdet ved Tårup Strand.

Det fremgik tydeligvis af spørgsmålene til politikerne fra beboerne i Tårup, at et større fokus på asfaltens beskaffenhed, vejsikkerheden generelt, bosætningspolitiken, byggegrunde, ældrepolitik, sagsbehandlingstider og dialog med politikerne, er noget der efterspørges.

Det tilbagevendende spøgelse - landsbypedellen - fandt selvfølgelig også sin vej gennem spørgsmålene. 

Et andet kommunalt spøgelse - for og imod oprensning af Lynfrost-grunden - fik tillige plads blandt spørgsmålene og taletiden.

Valgflæsk 2021 i Tårup Foredragsforening

Imødekommenhed, lydhørhed og interesse prægede aftenen i foredragsforeningen, der også afspejlede en positiv kommunikation mellem de tilstedeværende politikere. Vi må vente med at se hvordan mandaterne fordeler sig efter valget og om der bliver råd til det hele.

Tårupportalen ønsker et godt valg til de fire politikere - og til os der bor i Nyborg kommunes små landsbyer.

Mange tak til Tårup foredragsforening for en spændende aften med et nærværende politisk indhold.

--- 

Næste foredragsaften i Tårup foredragsforening bliver torsdag den 27. januar 2922 med Cellist Ida Riegels - et foredrag fyldt med fortællinger og musik.

Ida Riegels 

© Foto og reportage Steen Jensen

Godt Nytår 2022

Tårupportalen ser her ved starten på det nye år tilbage på året der gik. 2021 blev igen til et...

Gæve vikinger

31. december 2021. Nytårsaftensdag kl. 9, trodsede 24 gæve vikinger den silende regn, hvor vi var...

Lucia-fejring med Børnekoret...

12. december 2021: Klokkefrøerne havde glædet sig til at invitere Tårup til Lucia-fejring i kirken...

Julehilsen fra onsdagsgåturen

8. december 2021: Vores gåtur fra ”Under Egen” onsdag den 8. december var pga blæst, en tur rundt...

Vi fik gæster i Tårup

3. december 2021: Fredag aften fik vi på flere måder - ikke helt uventet - gæster i Tårup...

Krea hygge i forsamlingshuset

27. november 2021: Iris og Martin havde inviteret landsbyens børn til krea hygge torsdag...

Fællesspisning og bogudgivelse

3. november 2021: Tårup forsamlingshus store sal var for anden uge i træk fyldt til en...

Valgflæsk 2021

28. oktober 2021: Torsdag aften havde Tårup Foredragsforening inviteret til "Valgflæsk 2021" i...

Høstfest med musik fra hjertet

12. oktober 2021: Tirsdag aften var der høstfest i Tårup-Frørup Seniorklub - den gode gamle slags,...

Øhavsstien-Vejstrup ådal

Gåturen den 8.september var dele af Øhavsstien ved Vejstrup ådal mod vest forbi Lille mølle,...

Udflugt til Koldinghus

7. september 2021: Tårup-Frørup Senioklub tog tirsdag eftermiddag på halvdagsudflugt til...

Børnevenlig fællesspisning

Onsdag den 8. september var der fællesspisning i Tårup - denne gang særligt tilrettelagt for...

Generalforsamling i vandværket

20. august 2021: Fredag eftermiddag havde Tårup Vandværk inviteret til generalforsamling,...

Flot Tomas Høffding koncert...

1. juli 2021: Terrassen var fyldt op og vejret var med os, så grobunden for en intimkoncert var...

Claus Dencher koncert på...

Claus Dencher gav koncert på Bækvej 9 i Tårup den 18. juni 2021. Hvad mener koncertgæsterne? Heidi...

Ud i det Blå med Seniorklubben

24. juni 2021: Tårup-Frørup seniorklub var torsdag på en dejlig busudflugt lige ud i det blå. 31...

Turen omkring Skellerup

Onsdag den 23. juni havde Birgit planlagt en tur i Skellerups omegn. Birgit og hendes hund havde...

Video - Festlig dag i Tårup...

Morten Fischer Mortensen har lavet en lille fin video om vores festlige dag i Tårup den 20. juni...

Besøg fra Kassebølle

22. juni 2021: 8.-9. klasse fra Kassebølle Friskole er i øjeblikket på en tredages tur til Tårup....

En rigtig dejlig dag i Tårup

Søndag den 20. juni var alle sejl sat til, for at vi skulle have en dejlig og festlig dag i Tårup....

Gåtur og udlængsel

2. juni 2021: Gåholdet ”Under egen”, har lidt udlængsel for tiden. Alle der var med på turen til...

Turen gik til Glorup gods og...

Onsdag den 12. maj gik turen til Glorup gods og slotspark. Vi var 12 med på turen og Jesper var en...

Generalforsamling

6. maj 2021: Endelig kunne det lade sig gøre at gennemføre årets generalforsamling i Tårup...

Godt 10 km. inden kaffen...

Onsdag den 28. gik vi, 10 personer, en dejlig tur gennem Tåruplundeskoven, Mellemskoven og...

Til Inspiration

Onsdag den 21. april var gå holdet ”Under egen” på tur til Tarup/Davinde. Denne uges friske gå...

Gå ture i vinterkulde

Onsdagens gåtur. Turen onsdag den 10. februar startede i kulde og blæst fra bålhytten. Turen gik...

Hilsen fra gåture ”Under egen”

13. januar 2021: Vi fortsætter vores gåture med udgangspunkt ved bålhytten ”Under egen”. Vi er...