02. september 2017:
Lørdag den 2. september 2017 havde Tårup Forsamlingshus Venner arrangeret Familiedag og Grøn Basar i Tårup Forsamlingshus.
Programmet var sat samme således:
09:30 Kaffe og rundstykker (morgenbord til favorable priser)
10:00 - 15:00 Pladsen er åben med boder
11:00 Cykelringridning
12:30 Grillen tændes i Grillhytten med salg af pølser samt vand/øl
13:00 Brandmand Sam underholder (sponseret af Nyborg Kommune).
14:00 Børnenes store lagkagekonkurrence
Vejret var med Vennerne så det blev til en dejlig dag i forsamlingshuset og under landsbyens store flotte egetræ.
Morgenkaffen og rundstykkerne var klar først på dagen, så stadeholderne kunne komme godt fra start og vi andre få en ekstra kop morgenkaffe. Basar-boderne var i gang og åbne fra kl. 10, hvor de første gæster kom.
og børnene - både store og små - gik i gang med ringridningen under Egen. Her var det tilladt både at cykle, løbe og gå.
- i starten var vi ikke så mange deltagere, men flere kom straks til...
De dygtige og glade vindere af ringridningskonkurrencen...
Lige på slaget kl. 13 - lige efter grill-pølserne var fortæret - dukkede Brandmand Sam og hans hjælper fra Ramasjang op under Egen, til børnenes store fornøjelse.
Ingen tvivl om at de børnene genkendte de to med det samme og var med på deres løjer.
De var i topform og underholdt med snak og sange fra Ramasjang i en hel halv times tid. Til sidst ville de to gerne fotograferes sammen med børnene.
Se også video (husk endelig at slå lyden til): Brandmand Sam på besøg i Tårup
og Brandmand Sam og noget om trafiksikkerhed
Bemærk at Brandmand Sam undervejs akkompagneres hyp-pigt af en firbenet gæst fra Horselund :-)
Tiden var kommet for børnenes store lagkagekonkurrence. Fem utrolig flotte lagkager deltog i bedømmelsen og herunder ses vinderen med sin lyserøde flagkage og vandrepokalen.
Bemærk til højre i billedet, at alle lagkagerne forsvandt som dug for solen allerede næsten inden at pokalen var uddelt.
Indenfor og udenfor i Tårup Forsamlingshus var der hele dagen en lang række boder med alt mellem himmel og jord.
Flere solgte ud af noget de kunne undvære
og her var rigtig flot hjemmesløjd fra symaskinen...
en fik sig en ny alpakahue
og spinderiet gik straks i gang med garnet til en ny...
udenfor kunne man også - blandt meget andet - købe alt godt fra Dyhrhavelund
Mange tak til vennerne for en dejlig Familiedag i Tårup.
© Foto Ingrid Ulskov Matthiesen & Steen Jensen