Møde i grønt råd den 27.april 2017:
Grønt råd er et forum som er rådgivende for Byråd og administration i natur- og miljøspørgsmål.
Rådet er i øjeblikket sammensat af 13 interesseorganisationer bl.a. Landbruget, Skovbruget , Erhvervsrådet, Friluftsrådet, Ornitologisk Forening, Naturfredningsforeningen , Landsbysamarbejdet m. fl.
Karsten Mengel repræsenterer Landsbysamarbejdet, og undertegnede Arne Nielsen repræsenterer sammen med et medlem mere Naturfredningsforeningen i rådet.
Den 27. april startede vi mødet i Grønt Råd med en ekskursion til klokkefrødammene, dels ved Tårup Strand Camping og dels ved Elna og Knud på Boholtvej (Horselund).
Niels Damm fra Amphi Consult fortalte om klokkefrøernes krav til levestederne, og fortalte at der kun er få bestande i landet, og at de i hovedsagen ligger i Storebæltsområdet og Det Sydfynske Øhav.
Niels Damm fortalte også om, hvordan man sikrede bestandene ved at man sørgede for, at en bestand altid var placeret i min. 2 vandhuller, således at man, hvis noget gik galt i det ene vandhul , kunne man tage yngel fra det andet vandhul, og på den måde bevare de genetiske egenskaber.
Nyborg kommune er i henhold til Natura 2000 forpligtet til at sikre klokkefrøernes levesteder, kommunen har udarbejdet planer for dette.
Til alles overraskelse og glæde bød Elna og Knud på kaffe og lagkage ude i idyllen , og som en ekstra kolorit på besøget, så vi et par gule vipstjerter på græsmarken!
Derefter gik turen til rådhuset til det ordinære møde.
Hermed et link til mere oplysning om klokkefrøer.
Arne Nielsen
© foto og reportage Arne Nielsen