27. april 2017:
Det blev til en dejlig aften i Tårup Forsamlingshus, der var fyldt op med tarteletter og 60 glade gæster, hvor den yngste var bare nogle få måneder.
Som forventet blev det til en symfoni af tarteletter fra Lindas hånd godt bistået af forsamlingshusets "nye venner"
Forret: Tartelet med stuvet spinat og lakse stykker.
Hovedret : Tarteletter med høns i asparges
Dessert: Dessert tarteletter med flødeskum og bær.
Der var ekstra fyld, hvis man ønskede det.
Afslutningsvis kaffe og småkager og mini kageskaller med marcipan/bær.
Linda og hendes hjælpere var i køkkenet. Flot klaret og stor ros til "de nye venner"
Vennerne har konstitueret sig således at Susanna er formand og Jesper er kasserer.
Svend Erik Larsen fortalte kort om det nye Tårup bibliotek i Forsamlingshusets kælder - meget mere om det på Tårupportalen i næste uge.
© foto og reportage Ingrid Ulskov Matthiesen