Conny og Knud Rasmussen fra Svindinge har drevet landbrug i Ukraine i mange år.
Onsdag den 15. februar var de på besøg i Seniorklubben i Frørup Forsamlingshus for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer hermed.
Utroligt spændende foredrag
Deres jord - de har forpagtet 1200 ha. - ligger i den vestlige del af Ukraine med 270 km. til den polske grænse og ikke i nærheden af krigen i den østlige del af Ukraine.
I Svindinge på Fyn, hvor de bor, fik de på et tidspunkt ansat Brockan fra Ukraine. Med ham startede hele deres " Ukrainske eventyr"
Jorden dernede havde ligget brak i 10 år. Der var ikke blevet pløjet fordi de ingen plov havde - så der blev sået direkte på jorden og udbyttet var lavt.
De skulle ikke betale forpagtning første år. Brockan blev ansat som direktør.
Der blev taget 150 jordprøver og som de tog med til Danmark, jorden manglede næsten alt. Knud kørte selv traktorer og vogne til Ukraine.
Noget af en lang tur og oplevelsesrig. Grænsebetjente/toldere er ikke sådan at bide skeer med.
En mejetærsker leveret fra Danmark til Ukraine koster kr. 70.000 i fragt og nåede ikke derned til tiden. Så måtte de leje til høsten. Der kom også en gl. ballepresse derned og lidt flere redskaber. Det var ikke muligt at købe redskaber dernede.
Der dyrkes sukkerroer og forskellige kornsorter også boghvede. Der er ingen dyr på ejendommen.
Det sker de har "museår ". Mus i lange baner, kan ødelægge en hvede mark. Der spredes gift med en gødningsspreder.
Nu kan der købes maskiner dernede.
Der er i alt 14 ansatte, når nr. 11 skal ansættes, skal det være en med handicap.
I februar er der nogle af de ansatte, der kommer en tur i Danmark. De skal op at se, hvordan vi bor og arbejder.
Conny og Knud kører til Ukraine 3 til 5 gange om året og bor i campingvogn. Turen er med en enkelt overnatning. Der er kun lader på ejendommen og ingen beboelse. Klima næsten som i Danmark, og dog mere koldt og mere varmt. Befolkningen er meget gæstfrie, og altid meget mad på bordet.
Knud havde vodka med, vi skulle smage nationaldrikken.
Mange tak for et spændende og lærerigt foredrag.
© foto og reportage Ingrid Matthiesen