Og flere landsbyer skal igennem en omstilling for at blive levedygtige.
Med den ambition nedsatte regeringen i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer.
Udvalget peger blandt andet på at kvaliteten ved landsbyerne skal højnes ved at have fokus på de lokale potentialer. Natur, landskab, ro, tillid, lokale fællesskaber, samlingspunkter, som den lokale dagligvarebutik eller idrætshal, samt andre af de særlige kvaliteter, der typisk forbindes med landsbyliv, og efterspørges af såvel bosiddende som potentielle tilflyttere.
På baggrund af de udfordringer, som mange kommuner oplever i landsbyerne, er det udvalgets opfattelse, at det er afgørende, at kommunerne foretager en strategisk afvejning og planlægning for landsbyerne og deres udvikling. Der skal her lægges vægt på følgende:
- Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur
- Nærhed til offentlig og privat service
- Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed
- Social og kulturel sammenhængskraft
Udvalget har formuleret 17 anbefalinger til arbejdet med at understøtte og styrke de levedygtige landsbyer. Ud over følgende tre strategiske anbefalinger fordeler de resterende sig på de fire kriterier.
Strategiske anbefalinger
1. Strategisk planlægning af kommunens landområder og landsbyer
Udvalget anbefaler, at der i planloven indarbejdes en forpligtelse for kommunerne til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for kommunens landsbyer og landområder.
2. Vurdering af de enkelte landsbyer og landområder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling
Udvalget anbefaler, at kommunerne forpligtes til i dialog med lokalsamfundet at foretage en vurdering af de enkelte landområder eller landsbyers tilstand, udfordringer og muligheder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling af de enkelte landsbyer og landområder.
3. Særlig indsats i udpegede rekonstruktionsområder
Udvalget anbefaler, at der i områder med betydelige udfordringer (kommunalt udpegederekonstruktionsområder) skal være adgang til et katalog af særlige indsatser, der skal understøtteden løbende omstilling til et område med andre kvaliteter end bosætning og erhvervsvirksomheder, når der foreligger en rekonstruktionsplan med målsætninger for områdetsudvikling.
Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger
4. Styrket indsats til nedrivning og istandsættelse af boligmassen
Udvalget anbefaler, at Pulje til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum330 mio. kr. årligt i en ti-årig periode, og at der i første halvdel af denne periode foretages enny behovsvurdering med henblik på eventuel yderligere finansiering og tilpasset anvendelseaf puljen.
5. BoligJobordningen udvides til at omfatte nedrivning i landzone
Udvalget anbefaler, at regeringen udvider BoligJobordningen til også at omfatte lønomkostningertil nedrivning af boliger beliggende i landzone.
6. Nye finansieringsformer til at tilpasse bygningsmassen
Udvalget anbefaler, at der nedsættes et ekspertudvalg med kendskab til finansiering og landsbyernes særlige behov for modernisering af boligmassen med henblik på at udvikle enmodel for privat finansiering i kombination med offentlig og/eller filantropisk tilskud til renoverings-, sanerings- og ombygningsopgaver samt eventuel nedrivning i landsbyer og landdistrikter.
7. Mulighed for at omplacere boliger i det åbne land
Udvalget anbefaler, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på atudarbejde en model for omplacering af boliger i det åbne land, fx med mulighed for oprettelse afnedrivningsfonde på kommuneniveau. Hensigten med ordningen skal være, at der på sigtbliver færre men bedre boliger i det åbne land.
8. Et tilpasset og mere varieret boligudbud
Udvalget anbefaler, at kommunerne i dialog med lokalsamfundet vurderer boligbehovet ikommunens landsbyer og understøtter en tilpasning af udbuddet til den aktuelle efterspørgsel,herunder ved at understøtte etablering af et varieret udbud af leje- og andelsboliger for bl.a.familier og ældre i landsbyerne.
9. Øget tilgængelighed til landskab og natur
Udvalget anbefaler, at kommunerne i deres fysiske planlægning er opmærksomme på i dialogmed lodsejerne at fastholde og om muligt øge tilgængeligheden til landskab og natur som ensærlig attraktion og bosætningsmotiv i landsbyerne.
Nærhed til offentlig og privat service
10. En mere langsigtet planlægning af de nære offentlige servicetilbud
Udvalget anbefaler, at kommunerne i højere grad planlægger for en langsigtet udvikling i de nære offentlige servicetilbud, så der skabes forudsigelighed og sikkerhed om det fremtidige serviceniveau hos beboere og tilflyttere.
11. Nye kollektive trafikløsninger
Udvalget anbefaler, at stat og kommuner arbejder for en kollektiv trafikplanlægning, der sikrertilfredsstillende forbindelser i landsbyerne og for fremtiden arbejder med at inddrage private ogoffentlige aktører i transportløsningerne.
12. Samlokalisering af faciliteter og aktiviteter
Udvalget anbefaler, at de enkelte lokalsamfund i højere grad udnytter fordele ved at sammentænke og dele fælles faciliteter, forenings- og fritidsaktiviteter, offentlig og privat service, forsyning mv.
Beskæftigelse og muligheder for etablering af virksomhed
13. Bedre digital infrastruktur
Udvalget anbefaler, at staten fortsat arbejder for at sikre mobildækning og udrulle bredbånd forat fremtidssikre erhverv og bosætning i landdistrikterne.
14. Erhvervsudvikling med fokus på stedbundne potentialer
Udvalget anbefaler, at kommunernes erhvervsfremme og erhvervsudvikling i særlig grad har fokus på landsbyernes eksisterende faciliteter og stedbundne potentialer.
15. Bedre tilgængelighed til arbejdsmarkedet
Udvalget anbefaler, at det forhøjede befordringsfradrag i yderkommunerne videreføres fra 2019, men at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fremlægge forslag til en mere målrettet ordning.
Social og kulturel sammenhængskraft
16. Tættere dialog og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund
Udvalget anbefaler, at udvikling af landsbyerne sker i samråd mellem kommunen og lokalbefolkningen med henblik på at sikre en bredt forankret udvikling med en fælles retning, både når det handler om fysisk planlægning og velfærdsløsninger.
17. Mere fokus på faciliteter og aktiviteter, der samler landbysamfundene
Udvalget anbefaler, at staten via midler fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet ogkommunerne understøtter fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder, begivenheder samt mulighed for deleøkonomiske løsninger i landsbyerne.
Hent originaldokumenterne fra Udvalget for levedygtige landsbyer - klik på billederne for at downloade...
Læs mere på regeringens webside