16. december 2016:
På fællesmødet, mellem bestyrelserne for Tårup Forsamlingshus, Tårup Forsamlingshus Venner, Landsbyrådet og Tårupportalen den 21. november, blev det besluttet, at genskabe velkomsthilsnen til nytilflyttede Tårupborgere.
Her i weekenden er repræsentanter for de to bestyrelser på vej ud med de første 6 velkomsthilsner.
Fremover vil det være rigtig fint, hvis vi alle kan hjælpes ad med at være opmærksom på når der er kommet nye til. Vi har derfor lavet en lille vejledning til, hvordan vi skal forholde os i sådan en situation:
Når I bliver opmærksom på, at der er kommet nye beboere til Tårup, bedes I kontakte Tårupportalen på
Herefter bliver de nye beboere hilst velkommen med et kort, en flaske vin og en adgangsbillet til en fællesspisning i Tårup Forsamlingshus.
Hvis du i sådan en situation tænker, at der nok allerede er en anden der har givet besked - så send en mail alligevel - bedre med flere mails for meget, end at vi glemmer en ny familie.
På forhånd tak for hjælpen og hjertelig velkommen til de nye og kommende Tårup-familier.
Herunder kan I se, hvordan velkomsthilsnen tager sig ud. Den består af et kort med en adgangsbillet til en fællesspisning i Tårup Forsamlingshus og en flaske rødvin.
© foto Steen Jensen