Den 6. juni 2023:
Solcelleanlæg i Frørup, Tårup og opland –
Infomøde i Tårup forsamlingshus den 27. juni kl. 17.00 – 19.00
Arbejdsgrupperne er kommet godt i gang med at se på muligheder for eventuelle solcelleanlæg i Frørup med opland og Tårup med opland herunder sommerhusområdet ved Tårup strand.
Arbejdsgrupperne i Frørup og Tårup vil før infomødet have afholdt 3 workshops sammen med arbejdsgruppen i Øksendrup.
Der arbejdes i øjeblikket på at finde løsninger, som vil kunne dække behovet for el i Tårup, de to campingpladser og sommerhusene ved Tårup Strand. I Frørup arbejdes der på at finde løsninger, som kan dække Frørup og opland.
Arbejdsgruppen i Øksendrup og omegn afholder et tilsvarende møde den 12. september kl. 19-21 i Øksendrup forsamlingshus.
Nu er vi klar i Frørup og Tårup til et infomøde, hvor hensigten er, at præsentere en opsummering af, hvad der er blevet arbejdet med i de tre afholdte workshops. Arbejdsgrupperne vil i tæt samarbejde med Jesper Steen fra Sustain Renewables og Bettina Wichmann fra Lundgrens Advokatpartnerselskab fremlægge de foreløbige tanker og ideer. Mogens Michael Møller, Fagchef for Bæredygtig Udvikling, Nyborg Kommune vil ligeledes være tilstede.
Vi håber på et godt infomøde med god stemning og mange fremmødte.
Tilmelding til infomødet er nødvendigt, idet der vil blive serveret en lille forfriskning. Tilmelding sendes til Anne Lysebjerg Hansen
På styre- og arbejdsgruppernes vegne
Jannik Pakula og Mette Bro Jansen