10. december 2022:
På Kajbjergvej 7, havde de inviteret til Julemarked i deres gamle gård i Tårup.
- og det blev noget af et tilløbsstykke...
Biler så langt øjet rakte til den side
og til den anden side.
indenfor på den hyggelige gårdsplads, var der boder med alt hvad hjertet kan begære af julepynt og meget andet, som det er svært at undvære.
Plads til hygge omkring bålfadet med en god historie?
Julemanden havde også lagt sin vej forbi Julemarkedet i Tårup på sit "rensdyr". Til stor glæde for alle børnene var der en masse godteposer i julemandens sæk.
Gløgg, bradepandekage, varme vafler med hjemmelavet blommesyltetøj eller brunost.
Gode håndstegte grillpølser med brød gør altid godt.
Acapella korsang og julemusik
I det lille galleri og i baren kunne man hente sig både oplevelser, en forfriskning og lidt varme i den kolde december aften.
Hen under aften fortættede julestemningen sig i den smukt illuminerede gård.
Julemarked på Kajbjergvej blev til en flot og kærkommen fornyelse af juletraditionerne i Tårup.
Tak til de to, for initiativet og engagementet i Tårups fællesskab, og stor tak til alle dem, der gav en hånd med, så det hele kunne lade sig gøre.
© foto Svend Aage Bilde og Steen Jensen