20. oktober 2020:
Nyborg kommune har netop vedtaget nogle ændringer omkring saltning og snerydning i "Vinter- og renholdelsesregulativet for Nyborg kommune". Her kan du også læse om, hvad grundejerne har ansvaret for.
Klik på billedet og se hele regulativet
Ændringer:
Vinterklasse I (veje)
Tilstræbes holdt farbare uden gener på alle tider af døgnet ved at glatførebekæmpelse foretages ved præventiv saltning. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller inden der falder op til 5 cm jævnt lag.
Ændres til:
Saltning og snerydning udføres på alle tider af døgnet. Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved præventiv saltning efter behov. Snerydning igangsættes efter behov, således at færdslen i videst muligt omfang kan afvikles uden gener.
Ofte er det en fordel, at igangsætte saltningen inden der kommer drivedannelser, da saltningen så har bedre effekt inden, der kommer ny sne.
Vinterklasse II (veje):
Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener. Saltning henholdsvis snerydning udføres dog kun mellem kl. 4.30 og kl. 22.00.
Servicemålet opnås ved at:
Glatførebekæmpelse igangsættes ved konstateret glat føre, indenfor nævnte tidsinterval.
Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller 8 cm jævnt lag indenfor nævnte tidsinterval.
Ændres til:
Saltning og snerydning udføres som udgangspunkt mellem kl. 4.30 og kl. 22.00. Glatførebekæmpelse foretages ved konstateret glatføre eller ved overvejende sandsynlighed for glat føre og kun inden for nævnte tidsrum. Der kan saltes præventivt. Snerydning igangsættes efter behov inden for nævnte tidsrum, således færdslen kan afvikles i videst muligt omfang uden væsentlige gener.
Det har vist sig, at det ofte er en fordel at kalde ud på klasse II veje, inden det bliver glat. Dels er det nemmere at arbejde på vejene, når der ikke er så meget trafik, og dels er det langt nemmere at få bund i sneglatte veje, hvis der er saltes inden der kommer sne.
Her ser du vejklasserne på landkortet (Du kan klikke på kortet og se et for hele kommunen i stort format - åbner i et nyt vindue)
I forbindelse med overvågning af vejr og veje, benyttes i dag det metrologiske program Vejvejr. Det er mangelfuldt i forhold til deres måleenheder, da der kun forefindes en målestation inden for kommunegrænsen. For at opnå et bedre prognosebillede og et mere målrettet udkald, opsættes der 17 klimator målestationer. Anbefalingen er udarbejdet af en svensk klimatolog, som har vurderet det lokale klima.
I Tårup har vi fået opsat 2 målestationer - en på Kirke alle og en på Boholvej
Det har tidligere været vinter i Tårup...
© foto Steen Jensen