10. september 2022:
I for kort tid siden blev der skrevet historie på Fyn. En af vores samarbejdspartnere stjernestøvforsker Jon Larsen har fundet Danmarks første mikrometeorit på Fyn.
Solsystemets ældste partikel blev fundet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk. Dette er den første mikrometeorit fundet i Danmark! Den norske stjernestøvforsker Jon Larsen fra Universitetet i Oslo, Institut for Geovidenskab, besøgte Fyn tidligere i august. På taget af SuperBrugsen i Ørbæk tog han en prøve af det støv, der havde samlet sig gennem flere år, og blandt sandet og industripartiklerne fandt han ikke færre end fem såkaldte mikrometeoritter. Det er kosmiske støvpartikler på omkring 0,3 millimeter, og de er ikke direkte relateret til de større meteoritter. Disse små mineralpartikler fra rummet kaldes ofte stjernestøv og er det ældste kendte faste stof i universet, fra de tidligste stadier af solsystemet. For seks år siden opdagede Jon Larsen, at det er muligt at finde disse langt tilbagelagte småsten: Urban Micrometeorites No Longer a Myth - Eos og nå har de for første gang blevet fundet i Danmark!
Jon Larsen er en af bidragsyderne til en helt ny nordisk kunst- og videnskabsfestival der etableres i Tårup på Østfyn i regi af Kunstrum Fyn. Det var i sammenhæng med et besøg i Tårup i sommer at stjernestøvforskeren fandt de fem mikrometeoritter.
Kunstrum Fyn er et tværfagligt center for kunst og videnskab, der arbejder ude fra et bæredygtigt og inkluderende perspektiv. Kunstrum Fyn tilbyder udstillinger, residency-program for kunstnere og forskere og festivalen Tårup Dark Sky. Centeret åbner i 2023. Kunstrum Fyn er lokaliseret i landsbyen Tårup i Nyborg Kommune og ledes af kurator Helga-Marie Nordby og billedkunstner Crispin Gurholt. Gennem tværfaglige samarbejder og projekter ønsker de udvikle et kunstcentrum på Fyn, der tiltrækker sig publikum, kunstnere og fagfolk fra ind- og udland. Kunstrum Fyns store satsning er Tårup Dark Sky Festival, en nyskabende nordisk kunst- og videnskabsfestival, der tager den mørke nattehimmel som sit udgangspunkt. Festivalen skal blive et mødested i Norden for kunstnere, forskere og publikum, der søger større bevidsthed og kundskab om universet og ønsker at undersøge, hvordan vi sammen kan skabe og varetage en mere holistisk og bæredygtig fremtid.
Stjernestøvforsker Jon Larsen er del af Tårup Dark Sky Festivals spændende program sammen med en række andre nordiske kunstnere og forskere.
Festivalen åbner 31. august 2023. Samme aften er der supermåne over Danmark.
Kunstrum Fyn inviterer til udvidet pressemøde tirsdag 7. november kl. 19:00 i Tårup hvor Jon Larsen vil præsentere sine fund og forskning.
For mere information tag kontakt via e-post
Mvh
Kunstrum Fyn
Bækvej 10
5871 Frørup
Pressemeddelse:
DANMARKS FØRSTE MIKROMETEORIT FUNDET PÅ FYN
Solsystemets ældste partikel fundet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk. Dette er den første mikrometeorit fundet i Danmark!
I denne uge blev der skrevet historie på Fyn. Den norske stjernestøvforsker Jon Larsen fra Universitetet i Oslo, Institut for Geovidenskab, besøgte Fyn tidligere i august. På taget af SuperBrugsen i Ørbæk tog han en prøve af det støv, der havde samlet sig gennem flere år, og blandt sandet og industripartiklerne fandt han ikke færre end fem såkaldte mikrometeoritter. Det er kosmiske støvpartikler på omkring 0,3 millimeter, og de er ikke direkte relateret til de større meteoritter. Disse små mineralpartikler fra rummet kaldes ofte stjernestøv og er det ældste kendte faste stof i universet, fra de tidligste stadier af solsystemet. For seks år siden opdagede Jon Larsen, at det er muligt at finde disse langt tilbagelagte småsten: Urban Micrometeorites No Longer a Myth - Eos og nå har de for første gang blitt fundet i Danmark!
En af mikrometeoritterne fra Ørbæk er blevet fotograferet i farver og studeret i detaljer. Dette er et af de allerførste højopløselige farvefotografier taget af en mikrometeorit, og er sammensat af ikke mindre end 1380 individuelle billeder, i en helt speciel fotografisk teknik udviklet til dette projekt. Den 0,3 millimeter store rumsten er en såkaldt barred olivin (BO) type, med en karakteristisk, stribet overfladestruktur. Den aerodynamiske sten består af pladelignende krystaller af mineralet olivin (var. forsterit), limet sammen af glas, med små magnetitkrystaller imellem. En metalperle af nikkel-jern er synlig på overfladen, og ved siden af er der et kraterlignende hul med store krystaller i. Her er en gasblære af flygtige stoffer (vand, kul osv.) fordampet. Det er kendt fra tidligere, at de kosmiske støvpartikler indeholder vand og komplekse organiske molekyler (aminosyrer, fedtstoffer osv.), livets byggesten. Der bliver nu forsket i, om liv på Jorden kunne være opstået fra kosmiske støvpartikler.
Send gerne nyheden videre til andre interesserede, på forhånd tak.
Her er specialistartiklen om opdagelsen af de friske («urbane») mikrometeoritter: https://phys.org/news/2017-01-urban-modern-day-micrometeorites.html Mer info om Jon Larsens Project Stardust: www.facebook.com/micrometeorites og www.projectstardust.xyz
Jon Larsen kan kontaktes direkte:
Der er planlagt flere aktiviteter i Danmark i forbindelse med fundet; foredrag, workshops, udstillinger, nye prøver fra danske tage og flere analyser