Hjerting Kirke, Skulpturen Mennesket og Havet, Tirpitz Museum
Efter opsamling starter turen mod Jylland. Kaffe og medbragte ostemadder nydes på rasteplads ved Middelfart efter en times kørsel.
Næste stop er Hjerting kirke, med spændende udsmykning af kunstneren Robert Jakobsen, der er kendt for sine robuste jernskulpturer. Der bliver rundvisning af kirken.
Derefter skal vi besøge de 4 personer der skuer ud over havet, også kaldt de 4 hvide mænd. De 9 meter høje skulpturer, der er udført af billedhuggeren, maleren og grafikeren Svend Wiig Hansen, symboliserer mødet mellem mennesket og naturen og er bestemt et besøg værd.
I kort afstand fra skulpturen ligger restauranten Den røde okse, hvor vi kan glæde os til en middag bestående af braiseret kalvesteg og is til dessert.
Efter en god middag, kører vi til det nye Tirpitz museum ved Oxbøl, der ligger i det fredelige klitlandskab, bag den gamle kanonbunker fra 2 verdenskrig. Museet byder på mange spændende udstillinger relateret til vestkysten og 2. verdenskrig, og vi starter hele oplevelsen med, at en guide kommer ind i bussen og introducerer os til museet, før vi træder indenfor på egen hånd. Her får vi alle uddelt en autoguide, som følger os lidt af turen, mens vi er inde i museet. På museet er der mulighed for at købe kaffe, is eller andet i museets cafeteria.
Foto: Tirpitz museet
På vej hjem holdes pause på en rasteplads, hvor der serves øl/vand med en bolle.
Praktisk:
Afgang: Tårup forsamlingshus kl. 08:00
Afgang: Frørup ved busholdepladsen kl. 08:10
Afgang: Ørbæk ved Rosengården / Stationsvej kl. 08:20.
Hjemkomst (ved første stop Ørbæk ) ca. kl. 19:30
Ved mindst 40 deltager pris 550 kr. inkl. kaffe / te med ostemad om formiddagen. middag med 2 retter (Drikkevarer til middagen købes separat) samt øl/vand og bolle med pålæg på hjemtur.
Ved 35-39 deltager pris 600 kr.
Ved færre end 35 tilmeldte aflyses udflugten.
Bussen kan tage kørestolebrugere, så hvis I kender nogle kørestolebrugere, så tag dem med.
Vi skulle helst blive over 40 deltagere, så prøv at få en ekstra med. Max 52 deltagere.
Situation omkring Coronavirus kan medføre aflysning.
Tilmelding til komiteen senest torsdag den 10. september, men meget gerne før. Oplys telefonnr.
Karen og Otto Mortensen
Tlf. 65 37 14 25
Jette og Kjeld Larsen
Tlf. 20 53 23 35
Elsebeth og Benny Petersen
Tlf. 30 29 53 99
Bjarne Olsen
Tlf. 24 49 65 38