Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårup

- og et aktivt landsbyliv på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

3. november 2021:  

Tårup forsamlingshus store sal var for anden uge i træk fyldt til en fællesspisning. Denne gang var fællesspisningen kombineret med at Boggruppen i Tårup samme dag havde udgivet den nye bog om Tårup: "Fortællinger om Tårups beboere og ejendomme, samlet gennem årene 2013 - 2021". En lokalhistorisk bog der er udgivet på det nye Tårupportalens Forlag.

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup

Tårup forsamlingshus bestyrelse havde på bedste vis været i køkkenet og fremtryllet den dejligste november-ret man kan tænke sig: Gullaschgryde med kartoffelmos, brød, asier og rødbeder. Forsamlingshusets nye formand Hanne Dahl kunne på bestyrelsens vegne byde velkommen til gæsterne ved de flot pyntede borde.

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup

Rart atter at kunne mødes til hyggelig snak omkring bordene i forsamlingshuset.

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup 

- og snart kom den gode gullaschgryde og mosen på bordet.

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup

Derefter blev det tid til en præsentation af den nye bog. Anny Madsen fra Boggruppen fortalte om tilblivelsen af bogen og om arbejdet med at indsamle materialet. 

Her er hvad Anny sagde i sin præsentation af bogen:

"Jeg vil hermed byde jer velkommen til udgivelsen af bogen: Fortællinger om Tårups beboere og ejendommen.

Materialet er samlet fra 2013 til 2021. Det er foregået ved, at vi har delt spørgeskemaer ud, og det har også været muligt at melde sig til digitalt ved at udfylde et skema på Tårupportalen.
Målet med denne bog er at fortælle hvem der bor i husene, hvem der har boet i husene, og hvad de har beskæftiget sig med, og hvad der har været af erhverv så langt tilbage i tiden, som det har været muligt at finde materiale. Nogle steder har det, ved mange velvillige menneskers hjælp, været muligt at komme langt tilbage. Bla. er der skrevet om familier, der har ejet flere ejendomme her i Tårup, og det har været spændende at høre efterkommere fortælle og skrive om disse mennesker. Der var også dengang ildsjæle i Tårup.

Her blev, som i andre landsbyer, bygget landarbejderboliger i 60'erne. Det var statslån, som var meget fordelagtige, der gjorde det muligt. Lånene kunne søges af folk, som havde arbejde eller havde haft arbejde ved landbruget. Det var med til at sætte gang i byggeriet i Skættevænget og på Bækvej.

Det har glædet os meget at huse, der er nybygget, eller kun har haft en enkelt ejer, er kommet med i bogen, så husets historie er med fra starten. Det vil gøre det meget nemmere, hvis nogen har lyst til at følge op på denne bog om nogle år. Så er grunden lagt.

Gadenavnene er sat i alfabetisk orden, og fortællingerne starter med de nuværende beboere og går så langt tilbage, som det har været muligt at finde ud af.
Der er sket store forandringer i den lille landsby over så mange år. Nogle er døde, og andre er flyttet ind i deres huse. Nogle er flyttet hertil, og andre er flyttet herfra af forskellige årsagen. Dette har bevirket, at vi har været materialet igennem nogle gange, så det gerne skulle passe, som Tårup så ud 1. januar 2021. Men da vi er amatører, håber vi, I tilgiver os, hvis der skulle være smuttet nogle informationer.

Vi var oprindelig 5, der fik ideen til bogen, men desværre døde Henry Jørgensen den 3. okt. 2015. Henry havde stort lokalkendskab, og han gjorde en god indsats. Vi sender vores tanker og tak til Henry.

Den første bog om Tårup: "Hverdagsliv i en Østfynsk landsby", udkom i 2012 og beskriver livet i Tårup fra 1940 til 2011. Her kan man læse om forskellige erhvervsdrivende og kunstnere, som har fortalt om deres virke i landsbyen, og det er en typisk fortælling om landsbyer på den tid. Skulle der være nogen, der har lyst til at eje den bog, er der stadig eksemplarer af den, og jeg vil gerne tage imod bestilling i aften.

Det har været en stor glæde at møde den interesse og hjælpsomhed, der har været omkring indsamling af materiale til bogen. Vi har haft mange hyggelige timer i jeres selskab, set en masse gamle billeder og taget mange nye billeder. Desværre har der ikke været plads til dem alle i bogen. Om et kort øjeblik bliver det muligt for jer at se, hvad der kom ud af det.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til Vivian, Erling og Steen for mange hyggelige timer sammen. Også en stor tak til Minna Lyder for korrekturlæsning.

En stor tak til alle, som har gjort det muligt, at vi i dag kan udgive bogen "Fortællinger om Tårups beboere og ejendomme".

Tak til sponsorerne som er: Landsbyrådet, Frørup Andelskasse, Haulund og Bakkegård, Østfyns VVS og Energiservice, Tårup Vognmandsforretning ApS, Murermester Aage Pedersen og Søn ApS".

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup Forsamlingshus

Herefter var der mulighed for at deltagerne i fællesspisningen, som de første, at kunne købe den nye bog. Og det var der mange der gjorde.

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup forsamlingshus

En meget glad, og også lidt lettet boggruppe - Vivian Lind, Anny Madsen, Erling Leerberg og Steen Jensen - efter at det største tryk på bogsalget var overstået.

Tusinde tak fra Boggruppen i Tårup til bestyrelsen for Tårup Forsamlingshus for det gode samarbejde om at skabe en flot ramme for bogudgivelsen.

Fællesspisning og bogudgivelse i Tårup forsamlingshus

© foto og reportage Steen Jensen

 

SIDSTE NYT

Den nye Tårupbog

Den nye Tårupbog: "Fortællinger om Tårups beboere og ejendomme, samlet gennem årene 2013 - 2021"...
Læs mere

De ved det godt ...

26. november 2021: Det er jul om lidt. Men det er også nu, du måske kan få en ekstra julegave af...
Læs mere

Tårup Vandværk er i gang med at udskifte vandmålerne

Opdatering... Fra mandag den 25. november påbegyndes arbejdet med udskiftningen af vandmålerne på...
Læs mere

Juletræsfest i Frørup

Nu nærmer sig den kære juletid og det skal fejres i Frørup forsamlingshus 12. december 2021...
Læs mere

Drejergaard og hulekirkerne

18. november 2021: Midt inde i Tyrkiet i Anatoliens højland ligger provinsen Kappadokien....
Læs mere

Børn i Tårup - se her!

Torsdag 25. november inviteres børn i Tårup til krea-hygge i forsamlingshuset kl 15.30-17.30! Vi...
Læs mere

Fællesaktiviteter 2022

11. november 2021: Hvilke aktiviteter vil du gerne have her i Tårup i 2022? Tårup Landsbyråd og...
Læs mere

Sauna tønde

5. november 2021: Sæsonen for vinterbadere er ved at være rigtig i gang nu, selvom vandet er 10...
Læs mere

Steder i Tårup og Frørup