31. maj 2020:
Hvert fjerde år er der valg til menighedsrådet. I Frørup og Tårup sogne bor der næsten 1.200 medlemmer af folkekirken og i år skal der vælges syv medlemmer til menighedsrådet. Desuden skal der vælges to suppleanter.
Som oplæg til valget afholdes, som noget nyt, et orienteringsmøde, tirsdag den 9. juni 2020 kl. 19.00 i konfirmandstuen i Frørup Præstegård.
På orienteringsmødet gives information om menighedsrådets opgaver og arbejder på såvel kort som langt sigt. Desuden informeres om regnskab, budgetter og administrative procedurer. Sluttelig er det tanken at motivere de fremmødte til at overveje eventuel opstilling til valget i september.
Menighedsrådet ser sig gerne repræsenteret af et bredt udsnit af sognenes beboere både aldersmæssigt og geografisk og opfordrer hermed beboere til at komme til orienteringsmødet for at få et indtryk af, hvad det indebærer at være medlem af menighedsrådet.
Vel mødt!
På menighedsrådets vegne
Erik Jensen
formand