Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Et forløb til dig der gerne vil blive bedre til møde dit barn i dets følelser og støtte dit barn til en følelsesmæssig sund, tryg og udforskende udvikling

KORT OM KURSET
Forløbet er til dig, der er forældre eller anden omsorgsperson, og som ønsker at blive klogere på hvordan du kan møde dit barn i dets følelser, og hvordan du kan støtte, at det tør møde verden og kaste sig ud i nye udfordringer. Forløbet baserer sig på den nyeste viden indenfor tilknytningsforskning og inddrager elementer fra forløbet Tryghedscirklen, der er udviklet til at støtte forældres samspil med deres børn, således at barnet udvikler en sikker tilknytning, som er afgørende for deres videre udvikling.

Forløbet er praksisorienteret, og tager udgangspunkt i, at du lærer at forstå barnets udviklingsbehov, og lærer at støtte barnet til henholdsvis at undersøge verden og søge dig, når barnet har behov for det. Underviseren har et stort fokus på at møde forældrene med en ikke-dømmende tilgang.

FOR HVEM
Kurset henvender sig til alle, uanset om du er forældre, bedsteforældre, onkel, pædagog eller lignende. Du skal blot kunne genkende en lyst til at vide mere om, hvordan du i praksis kan støtte det barn du har tæt på i en tryg og nysgerrig udvikling

Kaja
UNDERVISER
Forløbet varetages af Autoriseret Psykolog Kaja Rasmussen, der til dagligt arbejder med forældre-barn relationen. Det gør hun både i sin stilling i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Gro-psykologpraksis. Kaja har en høj faglighed, ved hvad hun snakker om, og gør det på en meget imødekommende, inkluderende og nærværende måde.

DATOER OG PRIS
Søndagene 7. maj, 21. maj, 4. juni og 18. juni 2023.

Alle dage kl. 9:30 - 11:00

Prisen er 1.500 kr. for alle fire gange og inkluderer materiale, så du mellem kursusdagene kan arbejde videre med det, du har lært.

HVOR
Kurset afholdes i Tårup Forsamlingshus.
Adressen: Tårup Byvej 26, 5871 Frørup

Der er gode parkeringsmuligheder. Bus 931 stopper 2,2 km fra forsamlingshuset, hvorfra der er en ubefærdet og gå-venlig cykelsti.

MED OG UDEN BØRN
Har du børn under 1 år, kan de fint være med. Har du børn der er større, vil vi opfordre til, at de bliver passet, så du kan få mest muligt ud af forløbet. Da vi ved, at det ikke er muligt for alle at få arrangeret en pasning, er alle børn selvfølgelig velkomne. Derfor arrangerer vi også en filmvisning i forsamlingshusets lille sal, så børnene kan være underholdt imens du bliver klædt godt på til det positive forældre-barn samspil.


TILMELDING

Tilmeld dig her

Eller tilmeld dig via mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller pr. telefon på 22 44 29 34 til Psykolog Mathilde Nørgaard.
Du er mere end velkommen til at kontakte os i GRO-Psykologpraksis, hvis du har spørgsmål.

Vi håber på at kunne dele dagene med jer!

Psykolog Mathilde Nørgaard
Bækvej 8, Tårup
5871 Frørup

GRO Psykologpraksis

Sidste nyt

Foråret kom godt på vej

Den 19. marts 2023: Det Vestfynske Pigekor sang på dejligste vis foråret i møde, ved den...
Læs mere

En skøn opdagelse

Den 19. marts 2023: På Brandgaden i et af de store gamle træer havde Nissen taget bolig i december...
Læs mere

Invitation til årsmøde - Sammen kan vi mere

Den 17. marts 2023: Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune inviterer til Årsmøde den 1. april 2023 i...
Læs mere

LAG SØM udviklingsstrategi for 2023-2027

Den 14. marts 2023: Har du gode ideer til et nyt projekt? Så se den nye udviklingsstrategi for...
Læs mere

Tre retters menu og fem mands orkester

Den 14. marts 2023: Tårup-Frørup Seniorklub havde lagt op til en rigtig flot Forårsfest i Frørup...
Læs mere

Flot donation til Kongshøj Spejderne

Den 13. marts 2023: I forbindelse med at Avlsgaardsforeningen Nyborg er kommet i en situation hvor...
Læs mere

Kursustilbud - Sund, tryg og udforskende udvikling

Et forløb til dig der gerne vil blive bedre til møde dit barn i dets følelser og støtte dit barn...
Læs mere

Bofællesskabet Dugnad - Bækvej 8 i Tårup

Den 12. marts 2023: Bækvej 8 i Tårup er blevet omdannet til et lille...
Læs mere

Solcelleprojektet - styregruppe møde

Den 7. marts 2023: Tirsdag d. 7. marts holdt styregruppen for solcelleprojektet møde for anden...
Læs mere

Byzone contra Landzone

10. marts 2023: Tårup på dagsordenen i Nyborg Kommune Tårup Landsbyråd har rettet henvendelse til...
Læs mere