Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

31. oktober 2019: 

Tårup Portalen har modtaget brev fra Laurits og Johannes, der er ved Slædepatruljen Sirius i Grønland.

Laurits og Johannes er vokset op på Espegård, på Kongshøjvej, Tårup, hos deres forældre Birgit og Karsten Mengel.
Deres skolegang var i Frørup - og Ørbæk skole. De var med fra starten da Kongshøjspejder gruppen blev grundlagt og var aktive der i mange år.
Eventyrlysten har de nok fået fra deres forældre, som de har rejst meget sammen med, blandt andet vandreture i Grønland og Svalbard.
Desuden har begge været flere år i militæret. Laurits ved Ingeniørregimentet i Skive, og Johannes ved Livgarden og Jyske Dragonregiment i Holstebro.

Brevet fra Laurits og Johannes
Vi har nu været en del af Slædepatruljen Sirius siden sommer 2018, med base på Station Daneborg i Nordøstgrønland.
En del af vores arbejde er afpatruljering af den 16.000km lange kyststrækning i Nationalparken, hvor vi bl.a. har til opgave at håndhæve dansk suverænitet. Tjenesten i Sirius strækker sig over 26 måneder, de første 12 måneder er man yngstemand, og de næste 14 måneder er man ældstemand. Vi er 12 mænd fordelt ud på 6 slædehold, da patruljerne udføres med hundeslæde. Hvert slædehold består af en ældste-, en yngstemand og ca. 13 hunde.
I år kører vi som ældstemænd. Johannes er på slædehold 1, den blå slæde Nitro Circus, og Laurits er på slædehold 3 med den gule Cocio-slæde, han selv har bygget med sin yngste.

De 13 hunde vejer i gennemsnit 41 kg og har ingen problemer med at trække en fuldt pakket slæde på ca. 360 kg. På patrulje køres der ca. 30 km om dagen.
Patruljeringen med slæde er delt op i to perioder. En tur i efteråret på små 2 måneder, der strækker sig fra slut oktober til lige inden jul, og så en lang forårstur på ca. 5 måneder, der sættes i gang midt januar og har sin ende i starten af juni.

I skrivende stund er vi ved at en lægge sidste hånd på forberedelserne til efterårspatruljeturen. Slæde og næsten al grej er håndlavet af os, købt udstyr er tilrettet så det passer til formålet.

Som start på vores efterårsrejse bliver begge vores slædehold fløjet til Danmarkshavn vejrstation, og herfra begynder vores slæderejse.
Undervejs vil solen gå ned for ikke stå op før næste år. Temperaturen vil falde til under -30 grader, og det eneste selskab vi vil have på rejsen, er vores 13 slædehunde og slædemakker.

Den 22. december vil alle slædehold returnere til Daneborg for sammen at fejre jul og hoppe ind i det nye år sammen.

Med venlig hilsen
Laurits og Johannes

Brev fra Laurits og Johannes

 Færdigpakkede slæder – vægt 360 kg.

Brev fra Laurits og Johannes

 Telt til overnatning.

Brev fra Laurits og Johannes

 Johannes planlægger rute.

Brev fra Laurits og Johannes

 Slæde patrulje.

Brev fra Laurits og Johannes

 Laurits i minus 40 grader.

 

© foto Laurits og Johannes Mengel

Efterskrift

Arktisk KommandoArktisk Kommando fortæller på deres Facebookside den 29. oktober 2019:

"I denne uge starter Slædepatruljen Sirius deres efterårspatrulje.

Frem til jul skal fem slædehold tilbagelægge 1.300 km hver i Nordøstgrønland. Som noget nyt bliver tre slædehold fløjet længere mod nord for at starte deres patruljer her, mens to hold starter deres patruljer fra Station Daneborg.

Slædeholdene har GPS med, men lærer deres patruljer udenad, hvilket kommer dem til gavn, når de de næste to måneder håndhæver suveræniteten i den nordligste del af Kongeriget."

Arktisk Kommando

Det er utrolig flot og imponerende præstation, at to brødre på samme tid er kommet gennem nåleøjet og er med i Siriuspatruljen - det er vist aldrig sket før. Tårupportalen takker for brevet fra Laurits og Johannes og ønsker dem god tur på deres farefulde rejse på Grønland og velkommen tilbage til Tårup, når det er tid for det.

Læs mere om Siriuspatruljen

Kommende arrangementer

  • Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus

    Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus

    Strikker eller hækler du? Eller noget helt tredje håndarbejde? Måske vil du gerne lave et håndarbejde. Så kom til Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus. Alle er velkommen, unge som ældre- øvede og nybegynder. Læs mere
  • Andagt og Juletræstænding i Tårup

    Andagt og Juletræstænding i Tårup

    Fredag den 29. november 2019: kl. 16:00 - Andagt i Tårup Kirke med efterfølgende tænding af det store juletræ i Tårup
    Læs mere
  • De fynske tysklandsarbejdere

    De fynske tysklandsarbejdere

    Tirsdag, den 04. Februar 2020, 14:00: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fortæller om de fynske tysklandsarbejdere – hvem var de, og hvorfor tog de til Tyskland for at arbejde under Besættelsen . Læs mere
  • Foredrag med præst Kathrine Lilleør

    Foredrag med præst Kathrine Lilleør

    Torsdag den 30. januar 2020 kl. 19:30 - Foredrag med sognepræsten der har prøvet en del. Kathrine Lilleør er kendt for sine kloge, kontante og kærlige meninger.
    Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • Seniorklubbens forårsudflugt

    Seniorklubbens forårsudflugt

    Tirsdag den 12. Maj 2020 - Program følger senere, men reserver dagen allerede nu...
    Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Nyheder

  • 1

kiknyt

Steder i Tårup og Frørup

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1