Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Klik på de tre blå linjer for at se menuen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Højt oppe i Svinget i Frørup sidder Finn Jensen ofte i sit lille fyrrum og hygger sig med sin elskede hobby - Finn bygger store skalamodeller af gamle træskibe.

Finn i sit fyrrum

Finn har bygget modelskibe siden han var dreng - dog afbrudt af længere perioder, hvor modelbyggeriet har ligget stille. Efter at Finn har solgt Frørup savværk er der blevet mere tid til hans hobby. Finn har netop færdiggjort en model af det engelske krigsskib HMS Victory. At bygge modelskibe i denne klasse kræver stor tålmodighed og fokus - som Finn beskriver det: Når jeg bygger på et modelskib kobler jeg godt af, fordi det er svært at tænke på andet, når man skal forstå tegninger og arbejde med de mange små dele.

HMS Victory blev søsat i 1765 fra Chatham Skibsværft, og hun blev indsat i flådens tal i 1778. Hun tjente den engelske flåde i 34 år, og deltog i det berømte "Slaget ved Trafalgar" i 1805. I 1812 blev hun pensioneret fra aktiv tjeneste, og kastede anker i Portsmouth Havn. Her lå hun i de næste 110 år, hvor udførte en række praktiske opgaver samt ceremonielle tjenester.

HMS Victory

At bygge modelskibe kræver stor fingerfærdighed med de mange små detaljer, og er noget helt andet end de store træstammer som Finn ellers har arbejdet med gennem mange år.

HMS Victory

HMS Victory er bygget i skala 1/75.

HMS Victory

 Før Finn begyndte med HMS Victory havde han afsluttet byggeriet af Fregatten Jylland. Det tager ca. 2.000 timer at bygge et modelskib som Fregatten Jylland i skala 1/100.

Fregatten Jylland

Fregatten Jylland var det sidste danske krigsskib bygget af egetræ. Hun er det tredje skib i klassen Niels Juel. Kølen blev lagt den 11. juni 1857 på Nyholm, og hun blev søsat den 20. november 1860.

Mens fregatten Jylland blev bygget, var der en voldsom strid om krigsskibe fremover skulle bygges af træ eller jern, og som bekendt blev det træskibene, der tabte.

Fregatten Jylland

Fregatten Jylland har gjort tjeneste i mange forskellige roller: Som krigsskib, som kongeskib og som kaserneskib.

Fregatten Jylland

I 1908 udgik hun af flådens tal efter at være solgt på auktion. Hendes aktive tjeneste endte særdeles trist, da hendes maskine, kedler og skrueaksel blev hugget op, kobberbeklædningen under vandlinien smeltet og andre forfærdelige ombygninger, for at hun kunne ende sine dage som kaserneskib.

Fregatten Jylland

I dag findes Fregatten Jylland i tørdok i Ebeltoft, hvor Finn har været på besøg flere gange for at se sin model i fuld størrelse.

Tårupportalen takker Finn for at få lov til at se de flotte modelskibe, som blev hentet hjem til lejligheden og havde til sidst det uundgåelige spørgsmål: Hvilket skib står som det næste på din liste Finn? Finn svarer til dette at det er ikke afgjort endnu, men han har da overvejelser omkring det svenske krigsskib Vasa.

Vasas forlis

I 1628 stævnede Vasa ud fra Stockholm. Med sine 64 kanoner var krigsskibet havenes mægtigste og den svenske konges stolthed. Men efter blot få hundrede meters sejlads fyldte et let vindstød sejlene, og den utænkelige katastrofe indtraf.
Vasa er det eneste bevarede skib i verden fra det 17. århundrede. Over 95% af skibets originaldele er bevaret, og med sine hundredvis af udskårne ornamenter er Vasa en enestående kunstskat.

Skibet kan i dag ses på et museum i Sverige.

oOo

Vi må nok væbne os med tålmodighed, men det bliver spændende om Vasa finder vej til Finns dejligt varme fyrrum i Frørup. Tak til Finn for en spændende oplevelse.

© foto og reportage Steen Jensen

 

 

Kommende arrangementer

  • Stor landsbyfest for Dannebrog i Tårup

    Stor landsbyfest for Dannebrog i Tårup

    Lørdag den 15. juni er det 800 år siden Dannebrog faldt ned fra himlen som myten beretter. Det fejrer vi i Tårup på dagen, med en stor fælles fest for landsbyens beboere i Tårup Forsamlingshus. Læs mere
  • 1

Nyheder

  • 1

kiknyt

Steder i Tårup og Frørup

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1