Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Kalender

Download som iCal-fil

Fredag, 31 Januar 2020, 19:00 - 21:00
Hits : 69

Koncert med Tim Schou

Koncert med Tim Schou

Bækvejen9s Stuekoncerter præsenterer

Koncert med Tim Schou
Tidspunkt: 31. januar 2020 kl 19:00 (dørene åbnes kl 18)
Sted: Bækvej 9 i Tårup
Pris: 150 kr.

Tim Schou er på turné med sin guitar – men det er ikke nogen helt almindelig turné. For udover den mere gængse koncertaktivitet, vil den danske musikvagabond skabe en endnu tættere kontakt til sine lyttere og fans.
Nytårsaften 2018 spillede Tim Schou foran ca. 750.000 mennesker til den årlige nytårsfest ved Brandenburger Tor i Berlin, og siden har han været i LA for at promovere singlen Acapella foran nogle af branchens helt store kanoner. Men kontakten til hans fans betyder alt for Tim, og derfor har han taget hul på næste kapitel af sin “NEVERENDING VAGABOND TOUR” - et koncept, hvor han åbner op for at helt almindelige mennesker kan booke ham til en intim ‘stuekoncert’ hjemme i privaten.

“Jeg vil ud og se, hvem det er, der lytter til min musik, og jeg vil mærke dem helt tæt på. Jeg bliver spillet på dansk og international radio og kan se på mine digitale streamingtal, at der er masser af lyttere, især i Skandinavien, og det er jo dejligt, men hvad betyder det, hvis jeg ikke har kontakt til de mennesker, der sidder bag skærmene og hører min musik?” udtaler Tim.

Med kun en stol, en guitar og et veloplagt publikum som de eneste hjælpemidler, leverer Tim en 100% akustisk koncert for alle der har lyst til at høre ham, hvilket indtil videre tæller +50 intimkoncerter over hele landet. “Det bliver ikke mere personligt og intimt end det her og jeg kan mærke at det gør en forskel, både for mig og for mit publikum.”

Turnéen, der har kørt af tre omgange, tager skridtet videre den 15. marts 2020, hvor den intime stuekoncert rykker ind på Store Scene på Det Kgl. Teater i Skuespilhuset, som kulmination på konceptet.
“Jeg sad faktisk i Hobro efter en stuekoncert, sammen med et par af de tilbageblivende koncertgæster og vi fik en snak om stemningen der havde været til aftenens koncert. Den der helt intime og meget personlige kontakt og tæthed man mærker, var jeg helt på røven over og sad og legede med tanken om hvordan man kunne overføre den stemning til en større koncert og så fik jeg idéen om en stor stuekoncert på Det Kgl. Teater.”

Sidste år var ganske begivenhedsrig for Tim Schou. Han udgav tre singler, varmede op for Barbara Molekko og Morcheeba, gæstede Aftenshowet og Go’ Morgen Danmark og var featuring artist på ”Millionaire” af den tyske DJ Felix Jaehn. Siden årsskiftet har Tim, parallelt med sine stuekoncerter, især fokuseret på sine akustisk sange. Først udkom live-EP’en ”FACE TO FACE”, der også dyrkede den intime lytter-relation, og dernæst singlen Acapella, som har opnået ganske fin succes med rotation på P4 og VH1, masser af afspilninger på tysk og østrigsk radio samt tusindvis af daglige lyttere i hele Nordeuropa.

Billetter købes ved henvendelse til Henrik Kragh på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
 
 
Sted :
Bækvejen9s Stuekoncerter
Bækvej 9, Tårup
5871 Frørup

 


 
 
 
 
 
 

Kommende arrangementer

  • Generalforsamling og Foredrag

    Generalforsamling og Foredrag

    Torsdag den 20. februar 2020, kl. 18:30 Generalforsamling i Tårup Foredragsforening, Stegt flæsk og persillesovs, Foredrag v. Klaus Jørgen Pedersen Læs mere
  • Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus

    Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus

    Strikker eller hækler du? Eller noget helt tredje håndarbejde? Måske vil du gerne lave et håndarbejde. Så kom til Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus. Alle er velkommen, unge som ældre- øvede og nybegynder. Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • Forårsgudstjeneste i Tårup Kirke med kaffe og musik

    Forårsgudstjeneste i Tårup Kirke med kaffe og musik

    Forårsgudstjenesten i Tårup Kirke den 22. marts 2020, følges i år op med kaffebord og musikalsk underholdning med duoen Fromseier Hockings i forsamlingshuset. Læs mere
  • Intim stuekoncert

    Intim stuekoncert

    Gode historier med finurlige detaljer og storheden i det små er i fokus, når M.C. Hansen går på scenen med sin makker Jacob Chano og sine viser Læs mere
  • John Blek Solo

    John Blek Solo

    Koncert med den talentfulde irske singer-songwriter John Blek i Tårup.
    Læs mere
  • Seniorklubbens forårsudflugt

    Seniorklubbens forårsudflugt

    Tirsdag den 12. Maj 2020 - Program følger senere, men reserver dagen allerede nu...
    Læs mere
  • Søren Manscher solo

    Søren Manscher solo

    Mød Søren Manscher live til en solointimkoncert i Tårup! Han deler ud af herlighederne fra sit bramfrie album "Det er balancerne der holder sammen på det hele" Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8